Københavns Kommunes logo

Byvandring i Ørestad

Hvad er Ørestad for et sted? Og hvem bor her? Kom med på byvandring og bliv klogere på et af Københavns nyere kvarterer, der er helt sit eget.

”For rationel, vindblæst og mennesketom” men også ”spektakulær og tæt på naturen” er nogle af de ord, 90’er-byprojektet ”Ørestad” har fået med sig på vejen.

Men hvad er Ørestad for et sted? Og hvem bor her? Kom med på byvandring og bliv klogere på et af Københavns nyere kvarterer, der er helt sin egen.

Ørestad strækker sig ned gennem det vestlige Amager, og er både elsket og hadet. Bydelen er blevet beskyldt for at mangle liv, at være for planlagt og at mangle ånd. Omvendt er bydelen beundret for sine spektakulære bygningsværker og nytænkende og helstøbte plan og nærhed til naturen.

Ørestad var en del af både Folketinget og Københavns Kommunes satsning på at udvikle Øresundsregionen i de tidlige 90’ere. På denne byvandring sætter vi spot på Ørestad City, men du bliver klogere på hele Ørestadens historie, der har stor betydning for det København, vi kender i dag.

Kom og vær med til at opdage Ørestad som et sted!

Information om aktiviteten

Vi begynder ved VM-husene og turen tager ca. 1,5 time.

Kontakt

Københavns Museum

Del med