Et enestående kulturmiljø – foredrag om ’Arkitektmosen’ ved arkitekt og forfatter Johannes Hedal Hansen
I de smukkeste rammer på Københavns Museum inviterer Strandberg Publishing og forlagets forfattere alle arkitekturinteresserede københavnere til at blive endnu klogere på den by, der er omdrejningspunktet for vores dagligdag. Man kan gå på opdagelse i København på mange måder – en af dem er i litteraturen. Hør forfatterne til nogle af de senere års mest markante bøger om hovedstadens arkitektur fortælle om deres særlige blik på byens bygninger, pladser og mennesker.
Efter Anden Verdenskrig blev det populært at bosætte sig i området omkring Hundesømosen, og det lidt isolerede hjørne af Gentofte tiltrak mange arkitekter - derfor fik området tilnavnet ’Arkitektmosen’.
De mest kendte repræsentanter for faget var Børge Mogensen, Karen & Ebbe Clemmensen, Eva & Nils Koppel samt Hans J. Wegner. I disse smukke omgivelser byggede i alt 23 arkitekter og møbeldesignere enfamiliehuse til sig selv, hvor det moderne familieliv fik nye, banebrydende rammer.
Johannes Hedal Hansen, der har skrevet bogen om Eva og Nils Koppel, vil give en kulturhistorisk skildring af området og guide dig igennem et udvalg af de enestående huse.
Planlæg dit besøg
Sted
Arrangementet foregår på Københavns Museum (se adresse nedenfor).
Entré
Billetten dækker også entré til museet samme dag.
Parkering
Der er få parkeringspladser nær museet. Læs mere om parkering på Københavns Kommunes hjemmeside.
Tilgængelighed
- Der er lift / rampe / niveaufrit til indgang
- Der er handicaptoilet i bygningen
- Der er ikke handicapparkering
- Der er gratis adgang for ledsager
- Der er mulighed for at spise / drikke på stedet
- Der er stole / bænke man kan hvile sig på
- Der er elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen
- Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)
Kontakt
Strandberg Publishing, Københavns Museum
Københavns Museum
Stormgade 18
Kontaktperson
Claudia Rebecca Juul