Come On Copenhagen

Arkitektfaget har altid været en af de førende katalysatorer for debatten om samfundets udvikling. Arkitekter betegnes ofte som både visionære folkeforførere eller som kamplystne værdikrigere i samfundsdebatten. Men en ting, de aldrig kan beskyldes for, er apati. Arkitekter søger at gøre verden bedre gennem arkitekturen, og deres meninger er derfor værd at lytte til.

Ved at debattere arkitekturen og byens udvikling gennem en kritisk linse kan vi bedre forstå den indvirkning, den har på vores liv og vores miljø. Arkitekturen former vores fysiske miljø, skaber en følelse af identitet og sted, forbedrer vores livskvalitet, understøtter den økonomiske udvikling og spiller i stigende grad en essentiel rolle i at fremme og opretholde bæredygtige byggerier og miljøer.

København er verdens bedste arkitekturby – men har også mange udfordringer og problemer. Hvordan skal vi leve sammen, når byen vokser ? Hvordan øges biodiversiteten og adgangen til de stille hverdagsrum i byen? Hvordan bevarer vi Københavns historie og arkitektoniske kvalitet, samtidig med at vi sikrer boliger til flere? Og skal vi overhovedet bygge mere i byen eller i stedet transformere og bevare det, som allerede findes?

I anledning af Arkitekturhovedstad 2023 har Mike Lippert lavet konceptet for Come On Copenhagen, og jeg har sammen med Arkitektforeningen inviteret 12 arkitektvirksomheder samt teknik- og miljøborgmester Line Barfod til at give deres bud på, hvilke alvorlige udfordringer byen bør tage hånd om under overskriften ’Come on Copenhagen’. Byrummonitor har bragt debatindlæggene i løbet af året.

Arkitekturen lever ikke i et vakuum, men er dybt påvirket af samfundets kulturelle værdier, derfor har de deltagende arkitekter samarbejdet med andre debattører og kulturaktører i udformningen af deres kærlige og kritiske opråb til byen.

Med denne spændende, oplysende, provokerende og opløftende læsning, som jeg kun kan opfordre dig til at dykke ned i, sætter vi et tankevækkende punktum for Arkitekturhovedstad 2023. Et punktum der peger frem mod yderligere samtaler om arkitekturen.

Tak til alle bidragsyderne til debatindlæggene. God fornøjelse – jeg håber, du har lyst til at debattere videre!

Københavns stadsarkitekt og Arkitektforeningen har i anledning af arkitekturåret inviteret 10 arkitektvirksomheder til under overskriften ’Come on Copenhagen’ at give deres bud på, hvilke alvorlige udfordringer byen bør tage hånd om. Byrummonitor bringer en række af indlæggene. Første bidrag kommer fra SLA med en kommentar af forfatter Kaspar Colling Nielsen.

Læs hele debatindlægget fra SLA i Byrummonitor

Der venter en vækst, som ikke drives af beton eller byggerirøveri, skriver Vandkunsten-partner Søren Nielsen i dette debatindlæg. 

Læs hele debatindlægget fra Søren Nielsen i Byrummonitor

Skal vores bygninger holde, må vi værne om kvalitet og æstetik, skriver tegnestuefællesskabet Rønnow Leth & Gori.

Læs hele debatindlægget fra Rønnow Leth & Gori i Byrummonitor

Indfør lovgivning, der gør bevaring og transformation til reglen frem for undtagelsen, skriver Schmidt Hammer Lassen.

Læs hele debatindlægget fra Schmidt Hammer Lassen i Byrummonitor

Cykling har været indgroet i Københavns kultur siden 1920’erne som et resultat af økonomisk krise og stigende interesse for motion og sundhed. Byens gader og stræder har i udpræget grad været velegnet til cykling, længe før biler blev almindelige.

Læs resten af debatindlægget fra Tredje Natur i Byrummonitor

Det er i vores gader, hverdagen sker. Her møder vi Københavns identitet og den kulturelle mangfoldighed, som vi på mange måder elsker at være en del af.

Læs resten af debatindlægget fra Gehl i Byrummonitor

Tiden vil på sigt stille os alle lige.

Når vi først ligger i jorden, er der ikke længere forskel på, hvilken rigdom vi er født med eller har haft i løbet af livet. Den egentlige rigdom, vi har, er den tid, vi hver især bruger her på Jorden. Nuet er vores fælles evighed.

Læs resten af debatindlægget fra Lendager i Byrummonitor

Hvad blev der af de klassiske, småkedelige uprogrammerede byrum, hvor alt kan ske og ingenting, spørger 1:1 Landskab i denne ottende udgave af ’Come on Copenhagen’.

Læs hele debatindlægget fra 1:1 Landskab i Byrummonitor

København skal også fortættes uden for kommunegrænsen, i forstædernes bycentre og erhvervsområder i stedet for i naturområder, skriver Cobe i denne niende udgave af ’Come on Copenhagen’.

Læs hele debatindlægget fra Cobe i Byrummonitor

København har haft alt for travlt og skal sætte tempoet ned, nu hvor vi alligevel er løbet tør for inspiration og tilstrækkelig gode argumenter for at bruge og forbruge planetens ressourcer, som vi gør, skriver Erik Brandt Dam i denne tiende udgave af ’Come on Copenhagen’.

Læs hele debatindlægget fra Erik Brandt Dam i Byrummonitor

Der bør reserveres plads til tekniske anlæg i byen, men man skal også kræve, at de ikke kun opvarmer vores huse, men også vores byrum med nye funktioner og æstetik, skriver Gustav Brade i denne ellevte udgave af ’Come on Copenhagen’.

Læs hele debatindlægget fra Gustav Brade i Byrummonitor

En grim bygning kan sagtens transformeres til en smuk. Det handler bare om at finde de konstruktive kvaliteter i de eksisterende bygninger, skriver 3XN i denne 12. og sidste udgave af ’Come on Copenhagen’.

Læs hele debatindlægget fra 3XN i Byrummonitor

Line Barfod: Vi skal have alle med, hvis vi skal ændre verden

”Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.”

Sådan lyder det første af de ti principper for eftertidens byudvikling, Copenhagen Lessons, som kom ud af UIA Verdenskongressen for arkitekter i sommers. Jeg synes, det er en meget smuk pointe, som er helt central for, hvad arkitekturen skal kunne. Vi skal have alle med, hvis vi skal ændre verden.

København har for over 10 år siden sat sig det mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 gennem et dobbelt mål om at afbøde virkningerne af klimaforandringerne og samtidig vise, at det er muligt at kombinere udvikling og øget livskvalitet med lavere CO2-udledning. Vi når ikke helt målet, men vi er nået ganske langt. Og for at komme helt i mål i de kommende år har vi brug for københavnernes vilje til at blande sig og deltage i byens udvikling – og vi har brug for arkitekternes kreative ideer, nye byggemetoder og materialer.

I løbet af året som Arkitekturhovedstad har vi set en kæmpe gejst blandt københavnerne – ikke mindst de unge – til at diskutere byens udvikling. Vi har strålende eksempler på arkitekternes evne til at tænke nyt og udfordre de eksisterende betingelser. For eksempel BoligVærkstedet på Godsbaneterrænet, der viser, hvordan man kan spare markant på CO2 ved blandt andet at bruge jordskruer i stedet for betonfundament. Eller de forskellige pavilloner rundt om i byen, der på hver deres måde har åbnet for refleksioner om bæredygtighed, tilgængelighed og nye boformer, der skaber plads til alle.

Alt det skal vi tage med videre, når vi udvikler hovedstaden. Vi skal stille høje krav til byggematerialer og cirkulær økonomi. Vi skal genanvende alt restbyggeaffald fra byggepladser, planlægge byggepladslogistik for at sikre lave transportbehov og have et højt fokus på genbrug af eksisterende bygningskonstruktioner frem for at rive ned. Faktisk mener jeg, at vi skal gøre som flere andre byer i Europa allerede har gjort, at gøre renovering og ombygning til reglen og nedrivning og nybyg til undtagelsen.
København er forpligtet til at fremme cirkulære byggemetoder, herunder kortlægning af materielle ressourcer sammen med en række private partnere på tværs af fire europæiske byer. Hvis vi skal yde et væsentligt bidrag til emissionsneutralitet i 2025, skal vi tænke radikalt anderledes om vores byers ansvar i fremtiden.

Men som vi debatterede under UIA Verdenskongressen, er dette ikke noget vi i København kan gøre alene. Lad mig gentage budskabet fra Copenhagen Lessons: ”Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.” Det kræver samarbejde på tværs af landegrænser og med mange forskellige aktører fra det politiske, byggebranchen, græsrødder og borgere. Og ikke mindst skal vores unge være med til at udvikle ideer og fremtidens løsninger, da det er dem som skal arve byen efter os. Kom nu København – du kan godt blive en bæredygtig by vi vil være stolte af at overlade til den næste generation.