Københavns Kommunes logo

Martin Nyrop og Skønvirke – foredrag ved Mirjam Gelfer-Jørgensen.

Bliv klogere på Martin Nyrop, hvis værk rummer spektakulære bygninger som Københavns Rådhus og Landsarkivet, men også andre interessante værker inden for forskellige bygningstyper.

I de smukkeste rammer på Københavns Museum inviterer Strandberg Publishing og forlagets forfattere alle arkitekturinteresserede københavnere til at blive endnu klogere på den by, der er omdrejningspunktet for vores dagligdag. Man kan gå på opdagelse i København på mange måder – en af dem er i litteraturen. Hør forfatterne til nogle af de senere års mest markante bøger om hovedstadens arkitektur fortælle om deres særlige blik på byens bygninger, pladser og mennesker.

At dykke ned i Martin Nyrops arkitektur er som at begive sig ind i det virvar af veje, der prægede ikke bare arkitekturen, men også samfundet i de to tiår på hver side af år 1900. Martin Nyrop (1849–1921) var en af de væsentligste eksponenter for skønvirkebevægelsen, og han havde stor indflydelse på den efterfølgende generation af danske arkitekter. Mirjam Gelfer-Jørgensen, forfatter til den kommende bogudgivelse om Martin Nyrop (udgives på Strandberg Publishing i efteråret 2023), vil give publikum et bredt indblik i Nyrops virke, der omfatter meget mere end de store og velkendte hovedværker som Københavns Rådhus og Eliaskirken på Vesterbros Torv.

Mirjam Gelfer-Jørgensen er dr.phil. og tidligere overbibliotekar ved Designmuseets Bibliotek og souschef ved Designmuseum Danmark. Hun er forfatter til en lang række bøger om kunst og arkitektur, senest det anmelderroste storværk Kunstarternes forbrødring om skønvirke-perioden i Danmark.

Planlæg dit besøg

Sted

Arrangementet foregår på Københavns Museum (se adresse nedenfor).

Entré

Billetten dækker også entré til museet samme dag.

Parkering

Der er få parkeringspladser nær museet.

Læs mere om parkering på Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighed

  • Der er lift / rampe / niveaufrit til indgang
  • Der er handicaptoilet i bygningen
  • Der er ikke handicapparkering
  • Der er gratis adgang for ledsager
  • Der er mulighed for at spise / drikke på stedet
  • Der er stole / bænke man kan hvile sig på
  • Der er elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen
  • Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)

Kontakt

Strandberg Publishing, Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V

Kontaktperson

Claudia Rebecca Juul

claudia@strandbergpublishing.dk

Del med