Officiel afslutning af Arkitekturhovedstad 2023
Arkitekturhovedstad 2023 går på hæld – men hvad har året budt på? Og hvordan kan årets erfaringer bruges fremadrettet til at skabe bedre byer for flere?
Den 29. november inviterer Københavns Kommune samarbejdspartnere og centrale aktører til Arkitekturhovedstad til en officiel afslutning af et år med arkitektur, hvor vi sammen ser nærmere på erfaringer og resultater, retter blikket mod fremtiden – og ikke mindst fejrer årets afslutning med manér.
Læs mere om programmet nedenfor, og tilmeld dig arrangementet her. Bemærk: Begrænsede pladser.
Hvornår: 29. november 2023, kl. 13.00 - 17.30
Hvor: DR Koncerthuset, Foyer og Studie 1, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S (læs mere om tilgængelighed)
Hvem: Kun for inviterede (bemærk at billetten er personlig og skal fremvises ved ankomst).
Program
Programmet opdateres løbende. Der tages forbehold for ændringer.
13.00: Ankomst – indskrivning, kaffe & frugt
Meld din ankomst, hæng jakken og grib en kop kaffe eller te, mens du sludrer med en kollega eller et nyt bekendtskab.
13.30: Velkommen og åbningstaler
Velkomst og åbningstaler ved Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Jakob Engel-Schmidt, Kulturminister, og dagens moderator, Anne Katrine Harders, programleder, Dansk Arkitektur Center – DAC.
World Capital of Architecture - branding af København som Arkitekturhovedstad
Rikke Holm Petersen, Kommunikationsdirektør i Wonderful Copenhagen præsenterer resultater fra året.
Samarbejder på tværs af Arkitekturhovedstad 2023
Boligværkstedet ved Lone Feifer, VELUX, og Sinus Lynge, EFFEKT
Open House ved Kristina Neel Jakobsen, Dansk Arkitektur Center og Anni Haahr Henriksen, Karberghus
Åben Festival ved Jesper Koefoed-Melson, Kulturdistriktet, og Jonas Søgaard Grøn fra Villa Kultur.
Architecture in Common ved Marie Gramkow, KU Science, og Martin Marker, Det Kongelige Akademi
14.30 - 15.00: Pause og københavnerkage
Learnings from Copenhagen
Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe.
Borgerinddragelse og fællesskaber
Kan fællesspisning og kunstoplevelser engagere flere i arkitektur og byudvikling? Samtale mellem stadsarkitekt Camilla van Deurs, Louise Jakobsen, museumsdirektør fra Københavns Museum, og moderator Anne Katrine Harders.
Arkitekturhovedstad for alle?
Hvordan opleves byen og hvordan skaber vi en mere inkluderende arkitektur? Digtoplæsning og samtale mellem digter Caspar Eric og Anne Katrine Harders.
Sofaarkitekterne
Stadsarkitekt Camilla van Deurs præsenterer Sofaarkitekterne.
Byens Scene - til hverdag og fest
Anne Skovbro, Direktør By & Havn og Kim Bohr, DR Koncerthus fortæller om Ørestadens kommende kreative byrum.
16.30: Fri arkitekturbar i samarbejde med Mikropolis & To Øl
Dagen rundes af i kælderbaren, hvor Mikropolis og To Øl byder på kolde øl og drikkevarer (m/u alkohol), mens vi nyder tonerne af DJ-kollektivet Future Female Sounds.
17.30: Tak for i dag
Ved aflysning bedes du skrive til copenhagenincommon@kk.dk, så en anden kan overtage din plads.