Fra vugge til grav – en byvandring i Nordvestkvarteret

Københavns Nordvestkvarter er intet mindre end en rå, usleben perle. Området rummer alt fra storslåede bygningsværker, arbejderkultur, natur, alment boligbyggeri og velfærdsarkitektur til kreativitet, kulturmøder og lokal charme.

Fra den ikoniske Grundtvigs Kirke bevæger vi os igennem en del af Bispebjerg Kirkegård, hvor vi skal høre om nogle af de mange afdøde, der ligger begravet her nær de ranke popler og smukke kirsebærtræer.

Bydelen har de seneste år fået et interessant skolebyggeri og et bibliotek, der både inviterer til introvert læsning og til ekstroverte fællesskaber. Ikke langt derfra tager vi et kig på de 16 farverige gavlmalerier, der – sammen med de små og hyggelige, nyåbnede caféer – har sparket nyt liv i området

På vores rute skal vi også gennem det gamle industrikvarter, hvor der før blev produceret alt fra plastic til sæbe og legetøj. I dag har ølbryggere, keramikere, kunstnere og kokke slået sig ned her, og vi vil fortælle jer om dagligdagen dengang og vise jer en håndfuld af de aktiviteter, der foregår nu.

Turen slutter tæt på Bjarke Ingels' karakteristisk bølgende almene boligbyggeri, hvor et par af vores absolutte yndlingshangouts måske kan friste med lidt fra menukortet og en udsøgt lokal stemning.

Planlæg dit besøg

Forhåndsbooking

Turen kan udelukkende bookes som en privat event. Dato, tid, antal deltagere og mødested aftales direkte med Cph:cool. 

Booking foregår via Cph:cools hjemmeside.

Tilgængelighed

  • Der kan forekomme niveauforskelle på turen. Men vi går på ruter, hvor kørestolsbrugere kan være med. De steder vi besøger indendørs vil også være tilgængelige for kørestolsbrugere.
  • Der er handicaptoiletter undervejs eller efter turen.
  • Der er handicapparkering
  • Der er gratis adgang for ledsager. Grundet niveauforskelle anbefaler vi at have en ledsager med.
  • Der er ikke mulighed for at spise / drikke på stedet. Men umiddelbart efter turen er der flere spisesteder at vælge mellem. Det er naturligvis også tilladt at medbringe egen mad.
  • Der er stole / bænke man kan hvile sig på undervejs på turen. Vi går i et stille og roligt tempo og der er flere stop undervejs. 
  • Der er ingen elevator/ lift / accessiblity toilet inside the buildings.
  • Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)

 

Kontakt

Cph:cool, Grundtvigs Kirke

På Bjerget 14B

2400 København NV
Del med