Københavns Kommunes logo

Thorvaldsens Museum: Bertel Thorvaldsens kunst møder Sean Scullys skulpturer

Oplev et enestående og sanseligt møde mellem den moderne billedkunst og Thorvaldsens Museums historiske arkitektur.

Med udstillingen ”Sean Scully. Material World” går en af vor tids store kunstnere i dialog med billedhuggeren Bertel Thorvaldsens kunst og vores helt særlige museumsbygning i det historiske København. Med knap 180 år mellem de to kunstneres værker bliver museets antikke atmosfære og den historiske plads centrum for ny og gammel kunst.

Til lejligheden skabes nogle monumentale værker både til museet og til Bertel Thorvaldsens Plads.

Sean Scullys malerier kendetegnes af en helt ekstraordinær koloristisk intensitet i kombination med forenklede, abstrakte former. Hans skulpturer er opbygget af horisontale og vertikale strukturer og skabt i bl.a. sten, glas og træ. Fælles for hans værker er en konstant udveksling mellem det monumentale og det intime.

På trods af forskellige livsverdener og tidsaldre har Sean Scully og Bertel Thorvaldsen (1770-1844) fere træk til fælles, bl.a. er de begge meget inspirerede af antikkens kunst og kultur.

Udstillingen vil give publikum en enestående og sanselig oplevelse – og bringe Thorvaldsen, museumsbygningen og pladsen i spil på nye måder.

Planlæg dit besøg

Tilgængelighed

  • Der er ikke lift / rampe / niveaufrit til indgang, men personalet kan hjælpe med at løfte eller støtte.
  • Der er ikke handicaptoilet i bygningen.
  • Der er ikke handicapparkering
  • Der er gratis adgang for ledsager
  • Der er mulighed for at spise / drikke på stedet
  • Der er stole / bænke man kan hvile sig på
  • Der er ikke elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen
  • Der er mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)

 

Kontakt

Thorvaldsens Museum

Historie og Kunst

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K
Del med