Åben Festival - Din kulturfestival på Østerbro og Nordhavn
Åben Festival er Østerbro og Nordhavns kulturfestival arrangeret af Kulturdistriktet. Sammen vil vi hylde mangfoldighed, kreativitet og overraskende møder på tværs af lokalområdets pulserende kulturliv.
Festivalen skaber nye muligheder og perspektiver på byen og kulturen, både for erfarne som nye kulturskabere, men også for festivalens publikum. Åben Festival åbner byen op og lader byen og dens arkitektur være scenen for kultur, fællesskab og oplevelse.
Åben Festival har de sidste år formået at iscenesætte byen, ikoniske bygninger og nye områder på ny og anderledes vis. Eksempelvis åbnede festivalen dørene op for Østre Elværk de forgangne år, hvor man kunne få et kig indenfor og om aftenen både opleve musik og dans.
Oplev og udforsk også nye steder i Nordhavn, der er i en rivende udvikling, eller deltag i den årlige parade der hylder kulturen, og skaber bro mellem det etablerede Østerbro og det nye Nordhavn. Dertil kan du opleve kunst, spise god mad, deltage i workshops eller debatter og meget mere til.
Følg med på hjemmesiden, Facebook og Instagram, og hold dig opdateret på næste års spændende begivenheder.
Information om aktiviteten
Åben Festival er arrangeret af Kulturdistriktet, der er en sammenslutning af kulturskabere, institutioner og virksomheder. Åben Festival er den årlige fejring af kunst og kultur i gamle elegante Østerbro og i det moderne rå Nordhavn. Kom og vær med som publikum eller aktør 8.-10. september i 2023.
Tilgængelighed
Kulturdistriktet samarbejder i 2023 med Bevica Fonden om at inkorporere tilgængelighed som et tema i Kulturdistriktets arrangementer. Tilgængelighed forstås i en bred forstand, hvor det både er fysisk tilgængelighed samt inddragelse af grupper uden for majoriteten.
Information om tilgængelighed bliver offentliggjort for de enkelte udstillinger og events.
Kontakt
Åben Festival
Nordhavn og Østerbro