Gitte Ladegaard om Rosenvænget - Danmarks ældste villakvarter

Gitte Ladegaard kommer forbi Thiemers Magasin og fortæller om Danmark ældste villakvarter Rosenvænget. Ladegaard vil komme ind på arkitekturen og tiden med stort fokus på udsatte bygningskultur og de kulturmiljøer som bygninger repræsenterer.

Gitte Ladegaard om Rosenvænget - Danmarks ældste villakvarter

Gitte Ladegaard kommer forbi Thiemers Magasin og fortæller om Danmark ældste villakvarter Rosenvænget. Ladegaard vil komme ind på arkitekturen og tiden med stort fokus på udsatte bygningskultur og de kulturmiljøer som bygninger repræsenterer.

Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.

I november 2022 udkom Gitte Ladegaards bog 'Rosenvænget - Danmarks ældste villakvarter'.

Forlaget skriver:

Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.

Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.

Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.

Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.

Planlæg dit besøg

Tilgængelighed

  • Der er ikke lift / rampe / niveaufrit til indgang.
  • Der er ikke handicaptoilet i bygningen.
  • Der er ikke handicapparkering.
  • Der er gratis adgang for ledsager.
  • Der er mulighed for at spise / drikke på stedet.
  • Der er stole / bænke man kan hvile sig på.
  • Der er ikke elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen.
  • Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.).

Kontakt

Thiemers Magasin

Tullinsgade 24

1618 København V
Del med