Kulturhavn Kronborg
Man råder naturligvis over en af Danmarks største skatte, Kronborg, men nu skal slottet opleves på lige linje med en lang række andre hot spots i havneområdet.
Vi starter turen ved Helsingør station og hører om byen, Sveasøjlen og Tegners skulpturer. Vi følger Kongekajen til Kulturværftet, der er bygget udenpå de gamle værftshaller. Vi hører om de spændende gavlmalerier i havnen og Hans Pauli Olsens skulpturgruppe af værftsarbejdere. Vi passerer skulpturen »Han« og går ned i den gamle tørdok, der udgør den spektakulære kulisse til M/S Museet for Søfart.
Vi går forbi streetfoodområdet og slutter turen af på Württembergs Ravelin lige ved Kronborg med en historisk tilbageblik på Kronborgs betydning for kongemagten, sundtolden og Helsingør som by.
Planlæg dit besøg
Tilgængelighed
- Der er ikke elevator/ lift / rampe / niveaufrit til indgang
- Der er ikke handicaptoiletter
- Tjek handicapparkering ved at klikke her
- Der er gratis adgang for ledsager. Grundet niveauforskelle anbefaler vi at have en ledsager med.
- Der er ikke mulighed for at spise / drikke på stedet
- Der er ikke stole / bænke man kan hvile sig på undervejs på turen
- Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)
- Der kan forekomme niveauforskelle og ujævnt terræn på turen
Kontakt
FOF København, Helsingør Station
Stationsplads 2