Arkitektur på hovedet – DIY nytårshat
Vidste du, at traditionen med at tage en sjov hat på til nytår stammer helt tilbage fra fester i Romerriget? Vi holder traditionen i hævd og inviterer til at designe fantasifulde, arkitektoniske hatte, som helt sikkert vil vække opsigt til jeres nytårsfest.
Kom ind i DAC’s familieværksted i Educatorium, hvor DACs værter hjælper jer i gang med de kreative aktiviteter, hvor vi lader os inspirere af udstillingerne og arkitekturens forunderlige og festlige univers!
Det er gratis at deltage, når entréen er betalt. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Værkstedet kræver ingen tilmelding.
Planlæg dit besøg
Tilgængelighed
- Der er lift / rampe / niveaufrit til indgang. Personer med gangbesvær har adgang til bygningen fra Bryghuspladsen.
- Karruseldøren kan skrues ned i hastighed efter behov ved hjælp af en synlig knap
- Ledelinjer fra det omkringliggende område leder hen til BLOX
- Der er handicaptoilet i bygningen. Handicaptoiletter er placeret ved DAC Design Shop på Niveau -2, Educatoriet på Niveau 1, Salen på Niveau 2, DAC Café på Niveau 3.
- Børnevenlig café med pusleborde på toiletterne
- Der er handicapparkering. Der er to handicapparkeringspladser ved indkørslen til Bryghuspladsen ved Vester Voldgade. Der er fri parkering i tre timer med p-skive og blåt handicapskilt. Det er muligt at benytte p-kælderen til handicapbil i kabine nr. 6, der er bredere end de andre og registreringsterminalerne kan anvendes siddende i kørestol. Parkeringen her er ikke gratis, men følger de normale p-takster.
- Der er gratis adgang for ledsager. Personer med ledsagerkort har gratis adgang.
- Der er mulighed for at spise / drikke på stedet
- Der er stole / bænke man kan hvile sig på
- Der er elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen. Elevatorer sørger for niveaufri adgang ind og rundt i bygningen.
- Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)
Kontakt
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473
København K