Partnerskaber er nøglen
Skab Arkitekturhovedstad 2023 sammen med os
Har du lyst til at bidrage med et event eller en begivenhed, så har du mulighed for at deltage som samarbejdspartner.
Det kan være, at din boligforening har lyst til at organisere nabo-besøg, eller at din litteraturklub vil lave poetiske rundvisninger til byens oversete byrum? Det kan også være, at du er arkitekt og har lyst til at holde åbent hus eller lave en rundvisning i dine byggerier for lokale og internationale gæster?
Vi opdaterer programmet løbende, så du kan stadig nå at være med i 2023.
Hvem kan blive samarbejdspartner?
Vi søger initiativrige samarbejdspartnere fra hovedstadsområdet, som har sprudlende interesse for København og arkitektur, fx:
- foreninger
- skoler
- uddannelsesinstitutioner
- virksomheder
- arkitekter
- designere
- kunstnere
Hvad skal man bidrage med?
Det, som du og din virksomhed/organisation skal bidrage med, er:
- at være ansvarlig for en eller flere arkitekturevents
- eventet skal falde inden for følgende tre temaer ”historie”, ”hverdag” eller ”natur".
- tid og ressourcer til egne aktiviteter – både planlægning og gennemførelse.
Sådan gør du
Du udfylder blanketten nederst på siden og sender dit event til os.
Læs gerne kernefortællingen og værtskabsværdier, før du udfylder blanketten.