Tilgængelighed under Arkitekturhovedstad 2023
Du finder specifikke informationer om tilgængelighed under beskrivelserne til de enkelte events i programmet. Her vil være oplysninger om blandt andet:
- Adgangsforhold
- Toiletforhold
- Spisemuligheder
- Hvilemuligheder
- Handicapparkering
- Adgang for ledsagere
- Alternativ deltagelse (fx podcast eller video)
Hvis du har spørgsmål til tilgængelighed til et arrangement, kan du kontakte arrangøren af eventet – kontaktoplysningerne finder du nederst i beskrivelserne ved hvert event.
Vores mål er, at flest muligt kan deltage i Arkitekturhovedstad 2023 samt benytte vores hjemmeside og sociale medier. Da programmet er blevet til i samarbejde med mange forskellige partnere, er det hver enkelt samarbejdspartners ansvar at inkludere flest muligt i deres events.
Sådan gør I jeres arrangement tilgængeligt
Som samarbejdspartner kan du finde inspiration til, hvordan I kan gøre jeres begivenhed mere tilgængelig med vores "Tilgængelighedsguide til arrangementer".